Velkommen til Landsby til landsby

Meld dig ind i foreningen Landsby til landsby her -> Bliv Medlem og gør en forskel. Her kan du også betale dit årlige kontingent

Oldonyowas, en landsby i Tanzania.                

Baggrund og historie

Initiativtageren til foreningen Landsby til Landsby – Village to Village hedder Jesper Land Gregersen. Han blev uddannet værktøjsmager på Grundfos i Bjerringbro tilbage i 70erne. Tidligt derefter fik han lyst til at rejse ud i verden, hvilket førte ham til Tanzania for at arbejde for Mellemfolkeligt Samvirke som ulandsfrivillig.

I årene 1978-82 var han ansat som teknisk skolelærer I kystbyen Tanga og i perioden 1991-98 som ulandsfrivillig I landsbyen Oldonyowas ved Arusha i det nordlige Tanzania. Her handlede hovedopgaven om grønsagsdyrkning, men Jesper blev samtidig opmærksom på alvorlige problemer med landsbyens vandforsyning, som han erkendte, at landsbyen ville have meget svært ved at løse uden massiv hjælp udefra.

Derfor tog Jesper sammen med landsbyrådet initiativ til at forbedre byens vandforsyning, hvilket han er fortsat med i selvstændigt regi i tæt samarbejde med landsbyen, landsbyrådet samt flere udviklingsorganisationer. Omkring finansieringen af projekterne er der opnået støtte fra bl.a. Rotary, Grundfos samt en række private virksomheder og enkeltpersoner.

Drikkevandsprojektet

Oldonyowas ligger I 1800 meters højde på siden af bjerget Mount Meru, som er Tanzanias næststørste bjerg, og nabo til det langt mere kendte bjerg, Kilimanjaro, som rejser sig ca. 80 kilometer mod øst. Landsbyen ligger ved landevejen mellem Arusha og storbyen Nairobi i Kenya. Arusha er områdets centrale by, ca. 35 km. fra Oldonyowas.

Samarbejdet mellem Oldonyowas og Jesper startede som nævnt med et vandprojekt I 1991 hvor opgaven var at finde rent drikkevand til landsbyen. Som på mange andre vulkaner er indholdet af fluor I vandet alt for højt og dermed meget usundt. Drikkevandet indeholdt helt op 30mg/l fluor, hvor WHO´s anbefaling er højst 0,5 mg/l fluor.

Et for højt flourindhold nedbryder kalken i kroppen og medfører alvorlige handicap hos mennesker, som drikker vandet. Hos især ældre beboerne i Oldonyowas findes mange synlige beviser på den skadelige effekt af det høje fluorindhold, men skaderne indtræder længe før med forringet livskvalitet til følge.

Drikkevandsprojektet lykkedes Efter en enorm fælles indsats fra landsbyens beboere med bl.a. nedgravning af mange kilometer rør forsynes landsbyen i dag med rent og sundt vand. Projektet spiller hovedrollen i den gode fortælling om, hvordan landsbyens økonomi og generelle levestandard er højnet betydeligt over de sidste 30 år. Samtidig har landsbyens beboere opnået den vigtige erfaring, at de selv har ansvar og må yde en fælles indsats for at vedligeholde drikkevandssystemet.

Christian Friis Bach, tidligere minister for udviklingsbistand har skrevet en artikel om projektet
Klik her-> Artikel af Chr. Friis Back.

Det rene drikkevand har samtidig betydet, at børn, som er vokset op siden færdiggørelse af drikkevandsprojektet, har udviklet sig normalt, kan spille fodbold, og i det hele taget være mere aktive end tidligere. Siden er der gennemført endnu et projekt omkring vandforsyning, nemlig en renovering af det vandingssystem, som er en forudsætning for, at landsbyens landmænd kan dyrke deres afgrøder og vande deres dyr.

Oldonyowas er et aktivt lokalsamfund, hvor der er en bevidst vilje til udvikling. Landbyrådets ledelse arbejder hver dag aktivt på at forbedre livsbetingelserne for alle i landsbyen. Landsbyens befolkning er samtidig meget aktive med hensyn til at udvikle lokalsamfundet, herunder at indføre bedre dyrkningsmetoder, at vedligeholde de to vandsystemer til drikkevand og forbrugsvand, at bygge en sundhedsklinik og senest etablering af en Secondary School, så børn fra landsbyen og oplandet har mulighed for at uddanne sig og dermed skabe grundlag for bedre levevilkår og udvikling af landsbyen.

Hortonom Uffe Jørgensen og  Merete Studnitz: 

Klik her -> Ingen hvide elefanter i Oldonyowas

Foreningen er stiftet i 2020 af Jesper Land Gregersen, og den hviler hverken på et politisk eller religiøst grundlag.

 

Klik her for at blive medlem 
© 2024 Landsby til Landsby