TEKST: UFFE JØRGENSEN OG MERETE STUDNITZ.
Hortonom Uffe Jørgensen og agronom Merete Studnitz er begge forskere ved Forskningscenter Foulum
Samarbejdet mellem de tanzaniske bønder i landsbyen Oldonyowas minder meget om de andelsbevægelser, som i sin tid var med til at skabe velstand i dansk landbrug Vi er på besøg i landsbyen Oldonyowas, der ligger smukt op ad bjerget Meru - det næsthøjeste bjerg i Tanzania kun overgået af den berømte nabo, Kilimanjaro. Vi - to danske jordbrugsakademikere - vil gerne se et eksempel på dansk bistandsarbejde og helst noget med landbrug, som vi har forstand på. - Her var ikke et træ for ti år siden, siger Gasper, der er Village Executive Officer i landsbyen. - Overalt kan I se effekten af Mellemfolkeligt Samvirkes projekt: Træerne, terrasserne på markerne og børnehaver. Fra ende til anden virker de fire bønder, vi går rundt med, særdeles tilfredse med den udvikling, der er sat i gang. Den bedste indikator for projektets succes er den selvstændige kompetence og store entusiasme, de fire udstråler. De ved utroligt meget om de landbrugsfaglige detaljer og om den miljømæssige betydning af træplantning, terrassedyrkning og begrænsning af pesticidforbruget. Og de har et stort videbegær og lyst til at prøve nye afgrøder og nye dyrkningsmetoder. Da vi forklarer, hvordan vi er vant til at bruge rabarber og grønkål, som er nye for dem, i madlavningen, skal de have alle detaljer med, så de kan prøve det hjemme hos sig selv.
Stor tillid.
Det springer i øjnene, at der er stor tillid landmændene imellem, og det danner basis for et fællesskab omkring dyrkning og afsætning, der virker lovende for en stabil udvikling. Samarbejdet minder meget om de andelsbevægelser, som i sin tid var med til at skabe udvikling og velstand i dansk landbrug. Gruppen af landmænd afleverer nu ti pct. af deres indtægter til en pulje, som de i fællesskab kan købe bl.a. såsæd for. På sigt er det håbet, at der kan blive penge til en traktor - eller endnu bedre - en bil til transport af grønsagerne ind til storbyen Arushas marked. Nu foregår transporten først på trillebør ad den bumlede markvej fem km ned til hovedvejen. Her læsses varerne på den lokale bus sammen med høns, majsmel og masser af passagerer. Fra busstationen i Arusha bæres varerne det sidste stykke til markedet på ryggen.
Projektets elementer. Projektet består af fire hovedelementer: Udover landbrug er det miljø, vandforsyning og uddannelse. Miljøindsatsen har i høj grad rettet sig mod at mindske jorderosionen. På vejen til Oldonyowas er vi kørt igennem et meget åbent landskab med store bløde bakker. Græsset er bidt helt i bund af køer og geder, og der er mange bare pletter, hvor jorden er blæst eller skyllet bort, så der dannes store kløfter. Men i Oldonyowas ser landskabet anderledes ud: I alle markskel står træer, som er blevet op til seks meter høje på de ti år, der er gået, siden de blev plantet i starten af projektet. Under træerne i markskel er der plantet afrikansk elefantgræs (Pennisetum purpureum). Græsset holder på jorden og skæres til kvægfoder, når det bliver ca. en meter højt. Skellene er høje, således at de mellemliggende marker kan blive nogenlunde vandrette på trods af bjergets hældning. Det er nogle helt elementære tiltag, som er afgørende for at forhindre jorderosionen, der truer mange steder i Afrika. Og for Oldonyowas-bønderne er det afgørende at kunne bibeholde en frugtbar jord til dyrkning af de grønsager, som er deres indtægtsgrundlag. Træerne giver ydermere tiltrængt skygge til mennesker, dyr og ikke mindst afgrøder, som dermed ikke tørrer så hurtigt ud.
Lidt »madawa«
- Før dyrkede vi kun gulerødder og løg, siger Gasper og fortsætter: - Nu har vi bønner, kål, kartofler, auberginer, tomater, ærter og andre afgrøder, som kan give os større indtægter, og som giver et bedre sædskifte på markerne. Vi bruger meget lidt »madawa« (pesticider), men nogle gange er det nødvendigt at give en smule, når planterne er små, så de ikke går til. Rundt om i landsbyen ser vi blade af planten pyrethrum (Chrysanthemum cinerariifolium) ligge til tørre. Af den laves et udtræk, der bruges til plantebeskyttelse. Udtrækket indeholder pyrethriner, som beskytter planten mod insektangreb. I modsætning til mange af de syntetiske pyretroider, som siden er blevet fremstillet med inspiration fra det planteproducerede stof, er udtrækket hurtigt nedbrydeligt og godkendt til brug i økologisk produktion i Danmark. Bønderne bruger også udtræk af neem-træets bark mod skadedyr i afgrøderne. Klimaet i ca. 2.100 meters højde, lige før Mount Meru virkelig tager til i stejlhed, er meget behageligt og giver optimale forudsætninger for grønsagsdyrkning. Temperaturen er sjældent over 30oC, og frost er der aldrig, så med muligheden for vanding fra kilderne på bjerget kan der dyrkes året rundt. Den tørre luft og det åbne landskab sikrer, at plantesygdomme og skadedyr ikke trives for godt. De mest varmekrævende frugter som fx mango må Oldonyowas-bønderne dog overlade til deres kollegaer i lavlandet at producere. Særligt imponerende er en stor ærtemark, der ligger højt i landsbyen for at undgå for megen varme. Ærterne er så velsmagende, at vores børn næsten ikke kan holde op med at spise af dem.
To slags vand.
Vand er en anden hovedoverskrift i projektet. Udover vanding af afgrøder, har det været vigtigt at skaffe bedre drikkevand, der ikke har det naturligt høje indhold af fluor, som det meste grundvand i området har. Selv om vi i Danmark bruger fluortandpasta for at få stærkere tænder, er det et meget højt fluorindhold i vandet omkring Mount Meru, som har forårsaget lokalbefolkningens stærkt misfarvede tænder. Hvad der er nok så ubehageligt ved de høje fluorindtag er knogleskørhed, som specielt rammer mindre børn, der kan få misdannede knogler. Det er derfor med stor glæde og stolthed, at Gasper, Apollo, Godson og Daudi viser os den nye vandforsyning, som de har trukket ned ad bjerget fra en fluorfri kilde højere oppe. Ved hver tappeplads er der to haner: Fluorvand til vask og fluorfrit vand til drikke og mad.
Glæde og engagement.
Vi forlader Oldonyowas med en dejlig fornemmelse i maven. Her er en god udvikling i gang. Glade og engagerede bønder med en stor foretagsomhed og med realistiske, jordnære mål. Nabolandsbyer kommer på kursus her for at lære Oldonyowas-bøndernes model. Vi mødte ikke den danske projektleder, der havde et ærinde i den anden ende af landet. Men hendes lokale sparringspartnere var også fuldt kompetente. Det lover godt for den videre udvikling, også når Mellemfolkeligt Samvirke efter planen snart vil trække sig tilbage og lade de lokale kræfter arbejde videre selv. Her var ingen skræmmende spor efter hvide elefanter!
