Der er to vandsystemer i Oldonyowas.
Ét til drikkevand og kun til drikkevand.
Og ét til brugsvand, vanding af grønsagsmarker, tøjvask, personlig hygiejne, vanding af husdyr osv.
Det er helt nødvendigt at have to separate systemer, da brugsvandet har så højt et indhold af fluorid, at det er sundhedsskadeligt.
Landsbyens indbyggere er helt klar over faren ved at indtage for meget fluorid.
Ved tappestederne er der oftest to tappehaner. Én med drikkevand og én med brugsvand.
Læs artiklen "Betydning af fluorid i drikkevand"
Ud over tappestederne er der store fordelertanke med brugsvand, som gør det muligt vande store arealer med grønsager, som er en af landsbyens vigtigste indtægtskilder.
Her kan den enkelte landmand tilkoble sine plastikrør og på den måde få vandet til netop den mark man ønsker at vande.
De to artikler, henholdvis "Rent drikkevand" og "Brugsvand" fortæller om opbygningen af disse vandsystemer samt hvilke donorer der har hjulpet med at få vandsystemerne finansieret, og hvilken andel af byggeriet landsbyens borgere selv har i gennemførelse af vandsystemerne.

Drikkevandssystemet er kun til drikkevand.
Jesper land Gregersens første opgave i Oldonyowas i 1991, som ansat i Mellemfolkeligt Samvirke, var at få etableret et drikkevandssystem.
Alt ialt tog det 8 år helt fra start til slut at bygge vandledningen. Forberedelser påbegyndt 1991 - indviet 1999. Dette projekt blev gennemført med midler fra Danida.
Det gik godt og lagde grunden til et meget frugtbart samarbejde med Jesper og landsbyen Oldonyowas som nu har varet i snart 30 år
I perioden 31/5 – 25/9 – 2014 blev en renovering gennemført med fondsmidler fra Poul Due Jensens Fond, Grundfos, Bjerringbro på 276.000 kr.
Overskudet efter reparations arbejdet på 10.000 kr. blev brugt til at opbygge et lager med rør, fittings og andre materialer for fremtidig vedligeholdelse af drikkevandssystemet.
Drikkevandssystemets kilde ligger 14 km. fra landsbyen Oldonyowas i en højde af ca. 2500 m.
Grunden til at vi gik så højt op på bjerget Mount Meru, hvor Oldonyowas ligger, er at jo højere du kommer op på bjerget jo mindre fluorid er der i vandet. Jo længere tid vandet har været i kontakt med de forskellige mineraler på bjerget jo højere bliver indholdet af fluorid.
Det betød selvfølgelig at vi skulle forhandle med andre landsbyer om at få lov til at passerer deres område. Det var bestemt ikke nogen nem opgave, men efter næsten 4 år lykkedes endelig at få vandrettighederne til kilden. Så kunne det egentlige arbejde begynde.
Det meget krævende arbejde med at bygge drikkevandsledningen tog 4 år i et til tider meget besværligt terræn, op og ned af kløfter, grave vandrørene ned så skovelefanterne ikke ødelægger rørerene i deres iver efter at få fat i vandet. Bygge trykudligningstanke så trykket ikke blev for stort i rørerene. Alt blev båret op på ryggen og alt arbejde med bygningen af systemet blev gjort manuelt, ingen maskiner kunne bruges pga. det meget vanskelige terræn og for at holde udgifterne nede.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Læs HELE fortællingen om reparations projektet her -> Rent drikkevandsystem / Maji Salama
Brugsvand er kun til vanding af grønsagsmarker, tøjvask, personlig hygiejne, vanding af husdyr osv.
Projektet med den gennemgribende renovering af brugsvandssystemet blev udført i perioden fra 1. juni til 12. oktober 2017.
Hovedsponsor på projektet var Rotary Bjerringbro, Rotary Danmarks Hjælpefond, Rotary International, Rotary Club Market Harborough, England samt 65 private donorer og 6 virksomheder i Danmark.
Det samlede budget var på 602.000 kr. og blev gennemført indenfor budgetrammen med et overskud på knap 10.000kr.
HANDOVER OF REPLACEMENT DOMESTIC WATER SYSTEM PROJECT
AT OLDONYOWAS VILLAGE -> PDF-BOG
Her er som illustration en video, desværre ikke på dansk, men swahili, og den viser hvilke katastrofale følger indtagelse af for store mængder flourid har.
{youtube}lC5KEQP2WoY{/youtube}
Videoen er optaget i nabolandsbyen til Oldonyowas, Lemongu hvor der stadig er problemer med for meget fluorid i vandet.
For 20 år siden kunne man se det samme problem i Oldonyowas, men efter at det nye vandsystem for rent vand er etableret er det kun folk tænder der i nogle til fælde bliver misfarvede,
Landsbyen Oldonyowas ligger på siden af Mount Meru, som er en inaktiv vulkan, i ca. 1800 m. højde.
I vulkanske områder har drikkevandet ofte et alt for højt indhold af fluorid. Før vi byggede vandsystemet for rent drikkevand, var eneste mulighed for drikkevand i Oldonyowas.
Dvs. at der er to forskellige vandsystemer i Oldonyowas; ét til drikkevand og ét til alt andet, tøjvask, vanding af husdyr ect, brugsvandssystemet.
Det høje flouridindhold har invalideret en meget stor gruppe af menneskene i landsbyen, men efter at det nye drikkevandssystem blev taget i brug i 1998, findes der næstenikkemennesker med deformationer af kroppen længere. Man kan ikke se eller lugte det i vandet, og faktisk smager vandet godt. Men det er livstruende. WHO´s anbefaling af fluorid i drikkevand er 0,5 mg/l.
I Oldonyowas er det helt op til 30 mg/l. Altså er brugsvandet i Oldonyowas sundhedsskadeligt. Det rene drikkevand i Oldonyowas er ca. 3 mg/l hvilket er tilladeligt i vulkanske områder i Tanzania for drikkevand. Det kan dog give misfarvning af tænder.
Her nedenfor kan i læse om hvordan fluorid indvirker på kroppen
Forgiftninger med fluorid er et overvældende problem flere steder i verden, mens vandforsyningen andre steder tilsættes fluorid for at bedre tandsundheden.
Den invaliderende sygdom fluorose, skyldes fluoridforgiftning.
Fluorose invaliderer.
Fluorid antages, i små mængder, at styrke tændernes emalje. Men større mængder giver anledning til misdannelser. Der udfældes calciumfluorid i tanden, og udfældningen ses som svage hvide streger og områder i emaljen, eller tænderne bliver sorte og misdannede.
Endnu større mængder fluorid fører til misdannede knogler. De første symptomer er periodevis smerte og stivhed i ledene, hovedpine, mavesmerter og muskelsvaghed. Så forekommer knogleskørhed, der er hærdning og aflejringer i knoglerne og til sidst angribes knoglerne i rygmarven, de vigtigste led, muskler og nervesystem. Det fører til forvredne hænder og ben, deformerede tænder, smerter, feber, blindhed og kraftig mental retardering.

Hverken tand- eller knogle-fluorose kan behandles, og skaderne er irreversible. Den eneste måde at undgå sygdommen på er at undgå overskud af fluorid. Det kan imidlertid være umuligt, fordi den optimale mængde fluorid ikke kendes. Den afhænger af kosten og den almene ernæringstilstand. F.eks. bevirker en diæt, der er lav i calcium, at fluorid tilbageholdes i kroppen.
Et yderligere usikkerhedsmoment er, at børn og unge udskiller fluorid mindre effektivt end ældre og tilbageholder mere i knoglerne. Millioner af mennesker har kun adgang til vand med højt fluoridindhold, og de kan dårligt beskytte sig mod invalidering.





